onsdag den 3. september 2014

Når man læser en bog der påvirker sin søvn

Jeg er netop blevet færdig med Ben Eltons bog:"To Brødre". Bogen følger de to brødre Otto og Paulus som bliver født samme dag som nazipartiet bliver dannet i Tyskland. Den ene bror er adopteret fra ariske forældre hvorimod den anden er jøde. De vokser op med den stigende uro i Tyskland, men på et tidspunkt bliver deres baggrund livsvigtig for deres eksistens. De er begge forelsket i den samme pige, som de lover evig trosskab. Men trods deres biologiske forskel og forelskelsen i den samme pige er de hinandens bedste venner, dette kan nazimen ikke gøre noget ved.
Bogen er hård at læse og det har også taget mig langttid at læse bogen, fordi jeg vidste at det blev mere og mere slemt. På et tidspunkt er der nogle jøder som diskutere på om det kan blive meget værre end det er, men dette er før Holocaust. Selvom det er en fiktionsbog er den uhyggelig virkelig at læse, fiktionen og virkeligheden går ofte hånd i hånd i denne stor bog. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide at læse historiske romaner, for det fortæller en trist historie på en rigtig troværdig måde, hvor man ville ønske det aldrig var sket. Den er opbygget på en rigtig god måde, hvor man følger familien Stengen fra 20'erne fremtil 1945, nazimensfødsel og den ene tvilling i 1956.
Jeg vil helt klart anbefale bogen til trods for at den er hård at læse.
Kreative Hilsner Christina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar - det varmer